Vores Logo

Vi har afsløret, at vores navn og betydningen er gengivet ikonisk i selve navnet. Det udgør faktisk vores logo. Du kan kalde det pleonasme for at styrke det stilistike udtryk - eller du kan kalde det dobbeltkonfekt og tygge lidt på det...
Oprindeligt betyder ordet komma korte afsnit og stammer fra græsk. I tegnsætning skal kommaet vise, hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Den markerer m.a.o. grænser. Kommaets afgørende betydning bliver ikke mindre af at optræde mellem tal, hvor det adskiller heltal og decimaler. Tværtimod. 
På visuelt plan nød vi at lege med skilletegnets betydning. Vi har indsat det i selve logoet for også at lade det synliggøre vores fagområder, kommunikation „kom“ og marketing „ma“. Disse to fagområder er ikke stærkt adskilte i vores verden. De består af komplementære elementer, der støtter op om en virksomheds eksistens, dialog med interessenter, vækst og overlevelse. Derfor indgår begge som dele i en større helhed - kun adskilt af et komma.
Vi har valgt en skrifttype med fødder til vores logo. Den hedder American Typewriter og balancerer på symbolsk vis meget godt mellem den digitale og analoge verden.

 
Skærmbillede 2018-04-26 kl. 10.36.07.png

American Typewriter efterligner skrivemaskinens skrifttype og fremstår nostalgisk med de brede fødder ogkrøllerne på a‘et. Samtidig er det en meget læservenlig skrifttype med forskel på bredden af de forskellige bogstaver. Den fungerer med al sin enkelhed også som display- typografi og står ligeledes som god og afbalanceret kontrast til anden linje med Aaux Next, som er en skærmvenlig og enkel type.

Skærmbillede 2018-04-26 kl. 10.36.14.png

Inden vi besluttede os for den helt rigtige skrifttype, udpegede vi en række kvalificerede bud. Der er nemlig et forbløffende antal at vælge imellem. At ramme det helt rigtige udtryk af et balanceret forhold mellem troværdighed, enkelthed og kreativitet var ikke nemt.

Vi stod til sidst mellem to meget forskellige fonte, der hver især havde deres styrker.

Skærmbillede 2018-04-26 kl. 10.36.24.png

Ovenfor kan du se skrifttypen Alwaysforever, som vi var meget optaget af pga. dens friske og dynamiske stil. Den blev dog affejet til fordel for American Typewriter, da vi blev enige om, at Always forever lagde sig mere opad livsstilssegmentet. Komma kunne her, lige så godt have været en japansk restaurant eller en livsstilsbutik med indretningsartikler - der sælger chai i sin indbyggede hjørnecafe.

Da skrifttypen var fastlagt, var kommaet ikke efter vores smag. Derfor designede vi et nyt komma og indsatte dette. På den måde blev vi ovenud tilfredse med vores logo. Grundstenen for vores visuelle identitet var lagt. 

Vores endelig logo blev sluttelig designet som vist nedenfor:

Skærmbillede 2018-04-26 kl. 10.43.40.png

Efter det første år indså vi, at vores navn skulle tydeliggøres. Dels skulle der mere mening i selve ordet og dels skulle vi være lettere at finde digitalt. Samtidig skulle vi fortsætte den linje vi havde lagt fra starten og ordet komma skulle bevares. Løsningen blev at vi ændrede navnet til: bureauet kom,ma

Dels har vi fået tydeliggjort at vi er et bureau og dels kan vi nu arbejde mere målrettet med søgeoptimering også kaldet SEM (Search Engine Marketing) som dækker over to discipliner SEO (Search engine Optimization) og AdWords (online kampagneoptimering).

Det nye logo så hermed dagens lys: 

Skærmbillede 2018-04-26 kl. 10.36.49.png