Kundeloyalitet

Kundeloyalitet er sidste trin i inbound marketing-processen, men ikke desto mindre en meget vigtig del af processen, som ikke må undervurderes. Mange glemmer, i deres iver på at tiltrække nye kunder, deres eksisterende kunder. Når vi i bureauet komma arbejder med inbound marketing er det at skabe loyale kunder derfor en vigtig del, som vi holder os for øje.

“Det koster 10 gange mere at få en ny kunde i hus,
end det koster at bevare en eksisterende kunde”

Mange undersøgelser viser, at øget kundeloyalitet medfører en øget omsætning, idet loyale kunder køber mere end gennemsnittet. Endnu mere vigtigt er det dog, at loyale kunder er mere tilbøjelige til at videregive positive kunde-, produkt, og serviceoplevelser til familie og venner samt på de sociale medier. I dag har positive kundeoplevelser meget høj værdi for virksomheder, og kundeloyalitet er derfor et essentielt mål at arbejde sig hen imod. Loyale kunder udvikler sig over tid til ambassadører for din virksomhed og hjælper dermed til at tiltrække nye kunder.