Google Analytics - hvad er det, og hvordan kommer jeg i gang med det?

Google Analytics - hvad er det, og hvordan kommer jeg i gang med det?

Af Jasmin Ayoub

Hvad er Google Analytics?

Google Analytics er et gratis program, der giver indsigt i en virksomheds online aktivitet. Programmet kan bruges til at overvåge og dokumentere udviklingen over længere eller kortere perioder.

Resultaterne i Analytics er delt op i en række rapporter, der blandt andet giver indblik i dine besøgendes adfærd, trafikkilder og besøgsvarighed. Med Analytics får du indsigt i din online aktivitet, så du kan forbedre både indhold, landingssider og trafikkilder. Du har også mulighed for at opbygge sociale analyser i forhold til, hvordan dine besøgende engagerer sig i dit indhold, samt annoncerings- og kampagneanalyser, mobilanalyser og meget mere. I Analytics har du også mulighed for at tilkoble og måle på trafik fra for eksempel Google AdWords og sociale medier.


Hvordan virker Google Analytics?

Når du opsætter Google Analytics, får du tildelt en tracking kode, der matcher din specifikke hjemmeside. Tracking koden indsættes herefter på hjemmesiden, så du kan spore trafikken i Analytics.

Hvis du vil arbejde professionelt med Google Analytics, er det afgørende, at du ved, hvilke rapporter du skal bruge til de forskellige analyser. Der er mange brugbare og værdifulde data at hente i Analytics, det er dog vigtigt, at du forstår hvor disse findes, og hvordan de skal bruges. I bureauet komma anbefaler vi, at du ser Analytics som et værktøj, du kan bruge til at undersøge de aktiviteter, der er vigtige for din virksomhed, og ikke som et mål i sig selv.

Det kan være svært at finde rundt i, hvilke rapporter der er de mest brugbare, og hvilke nøgletal du skal fokusere mest på. Dette afhænger af, hvad din virksomhed gerne vil opnå. Når det så er sagt, så er der nogle spørgsmål, som du altid vil være interesseret i at kende svarene på.

I bureauet komma anbefaler vi, at du stiller dig selv disse spørgsmål:

  • Hvem besøger hjemmesiden?
  • Ser de besøgende alle sider på hjemmesiden?

  • Hvor lang tid bruger de besøgende på hjemmesiden?

  • Hvor kommer de besøgende fra?

  • Hvordan måler jeg konverteringer?

  • Hvor mange tilbagevendende og nye besøgende konverterer?

  • Hvad er konverteringsgraden for forskellige trafikkilder?

  • Hvilke sider er mest effektive, og hvilke sider skal optimeres?

  • Hvad er navigationsstien til en konvertering?

  • Hvor mange dage går der fra første besøg til konverteringe?

  • Falder kunderne fra i købsprocessen?

  • Fungerer hjemmesiden optimalt på alle enheder?


Ovenstående spørgsmål relaterer sig typisk til resultater, der kan bruges til at forbedre og optimere hjemmesiden og potentielt øge salget. Hvilke spørgsmål der vil være relevante at undersøge, vil variere fra virksomhed til virksomhed. I bureauet komma kan vi hjælpe dig godt fra start med din egen virksomhedsside.


I [bureauet kom,ma] arbejder vi med inbound marketing - kort fortalt handler det om at tiltrække nye kundeemner, få gjort kundeemnerne interesserede i at købe dine varer/ydelser, efter købet at skabe loyale kunder som ender med at blive ambassadører, som så hjælper med at tiltrække nye kundeemner.
Det opnår vi gennem en målrettet indsat, hvor vi med udgangspunkt i dit website/webshop i samspil med sociale medier øger antallet af kunder og dermed også din omsætning ved at producere inspirerende indhold i form af tekst, billeder og video.
[bureauet kom,ma] - dit lokale bureau - er med hele vejen.   
www.bureauetkomma.dk

Hvad er online markedsføring, og hvordan arbejder du med det?

Hvad er online markedsføring, og hvordan arbejder du med det?

E-mail marketing: Hvad er det, og hvordan kommer jeg i gang med det?

E-mail marketing: Hvad er det, og hvordan kommer jeg i gang med det?