Hvad er kundeloyalitet?

Hvad er kundeloyalitet?

Af Jens Erik Ebbesen

Når vi i bureauet komma arbejder med begrebet kundeloyalitet, er det ud fra et synspunkt om, at en kundes loyalitet afspejles ved, at en given kunde vælger at købe varer og eller ydelser fra den samme leverandør eller udbyder igen og igen. Når det sker, er det oftest et resultat af:

  • en positiv kundeoplevelse

  • en generel tilfredshed med de varer og/eller ydelser, som kunden har købt, eller

  • at værdien af de produkter eller ydelser som kunden har købt eller modtaget er stor eller til gavn for kunden.

Men kundeloyalitet er mere end det, for loyale kunder er mere tilbøjelige til at fortælle familie og venner om deres positive oplevelser. Faktisk kan loyale kunder fortælle så meget om deres positive oplevelser, at de sidst ender med at blive (salgs-) ambassadører for din virksomhed eller de produkter de køber - det som også kaldes mund-til-mund markedsføring. På den måde begynder dine loyale kunder at rekruttere nye kunder til din virksomhed.

Loyale kunder er endvidere mere tilbøjelige til at nævne din virksomhed og produkter, de har købt i private ‘posts’ på de sociale medier. F.eks. en selfie med teksten: “Min nye Adidas trøje købt hos Sportsmaster i Sorø”. Dét er kundeloyalitet, der vil noget. Her udtrykker kunden tilfredshed med både produkt/brand såvel som leverandør.

Sidst men ikke mindst viser undersøgelser, at loyale kunder køber mere end gennemsnittet.

At arbejde med kundeloyalitet lønner sig på den lange bane. Pas på dine loyale kunder, det koster langt mere at ‘skaffe’ nye kunder.


I [bureauet kom,ma] arbejder vi med inbound marketing - kort fortalt handler det om at tiltrække nye kundeemner, få gjort kundeemnerne interesserede i at købe dine varer/ydelser, efter købet at skabe loyale kunder som ender med at blive ambassadører, som så hjælper med at tiltrække nye kundeemner.
Det opnår vi gennem en målrettet indsat, hvor vi med udgangspunkt i dit website/webshop i samspil med sociale medier øger antallet af kunder og dermed også din omsætning ved at producere inspirerende indhold i form af tekst, billeder og video.
[bureauet kom,ma] - dit lokale bureau - er med hele vejen.   
www.bureauetkomma.dk

Hvad er et indholdstilbud, og hvordan kommer du i gang med det?

Hvad er et indholdstilbud, og hvordan kommer du i gang med det?

Kundekonvertering - hvorfor er det vigtigt, og hvordan kommer du i gang med det?

Kundekonvertering - hvorfor er det vigtigt, og hvordan kommer du i gang med det?